Vreden som tidlig advarsel: Hvad din vrede kan fortælle dig om dine behov
Prioritering kan dæmpe stressen fra julehyggen
I julemåneden er det som om at rigtigt mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både bage kager, lave juledekorationer, kælke, og julemarkeder skal besøges. På samme tid er der ekstra pres på jobbet, fordi året skal afsluttes og mange virksomheder har højsæson i julemåneden. Ydermere er der indkøb, arrangementer, julefrokoster, familiebesøg og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
December måned kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet med smerte og lidelse. Ikke mindst hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med rum for det hele uden at det bliver for meget. Hvis parforholdet i forvejen ikke kører sønderlig godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
For yderligere informationer vedrørende de 3 centrale elementer i havening . Få mere viden.
Derfor er det vigtigt at kende fare-signalerne: Dårlig mave, ondt i kroppen, søvnbesvær, dine nærmeste irriterer dig, dårligt humør og lignende. Disse kan være stress-symptomer. Først og fremmest skal du tage ansvar for selv at fylde dine depoter op med ressourcer og energi. Tving dig til at lægge pauser ind i løbet af dagen. Ikke mindst pausen med din ægtefælle, hvor I ikke gør andet end fx at være stille sammen et øjeblik eller holde om hinanden. Dyrk motion og bevægelse. Gerne kortvarigt og voldsomt, hvor du sveder. Kend dine værdier og holdninger, og vær tro mod dem. Prioriter dine opgaver, så du tager det vigtigste først. Afstem dine og jeres forventninger, så de svarer til realiteterne. Kommuniker dine bekymringer og frustrationer på en selvansvarlig måde. Læg planer, og følg så vidt muligt planen. Tal med en ressourceperson (ikke din kollega eller ægtefælle), og vær opmærksom på at få hjælp i god tid, inden det hele brænder sammen. Det er lettere at justere kursen, end at skulle afværge en katastrofe. Hvis du prioriterer dig selv (på en ikke-egoistisk måde) inden du prioriterer alle andre, har du lagt en god solid bund til en pragtfuld jul for alle i familien.